RIAX‎ > ‎

Om os

Det første møde:

I efteråret 2002 startede den smukke sygeplejestuderende på en farlig psykiatrisk afdeling et sted i et lille kongerige højt oppe mod nord. Intetanende gik hun omkring i den rolige psykiatriske afdeling og passede patienter uden at ænse den store fare, hun befandt sig i. I afdelingen huserede nemlig en farlig, glubsk og sulten ulv. Ulven havde haft sine øjne på den lækre lille godbid fra den første dag, men for ikke at vække mistanke hos sine kolleger, lod han som ingenting.

Den underskønne sygeplejestuderende var dog ikke helt så uskyldsren, for hun havde kastet sit blik på ulven, et ganske grådigt og lystent blik, men da det er upassende for små, søde sygeplejestuderende at begære vilde dyr og især vilde dyr, som de arbejder sammen med, lod heller ikke hun sig mærke med noget.

I måneder gik de således omkring og undgik hinanden, thi hver gang de kom hinanden for nær, var det som om en stor, tyk tåge lagde sig omkring dem og de kunne hverken tænke eller tale.

I afdelingen var der også en emsig heks. Hun gjorde alt hvad hun kunne for at sætte de to i situationer, hvor de sammen skulle løse en opgave. Således blev den stakkels uskyldige sygeplejestuderende ofte gennet hen til den glubske ulv med ganske banale opgaver og hver gang forsøgte ulven at undslå sig, ved at knurre sarkastiskt.

Afgørelsens time:

Sig nærmede den tid, hvor den smukke, søde sygeplejestuderende havde udstået sine prøvelser på den psykiatriske afdeling. Afdelingen skulle holde julegilde og traditionen tro blev den søde sygeplejestuderende inviteret med til dansen. Dette var undgået den stygge ulvs opmærksomhed, så han deltog i eftermiddagen og aftenens festligheder med højt humør.

Hjemme gik den nervøse sygeplejestuderende med sommerfugle i maven. Hun havde planlagt sit angreb til samme aften, men nu var hun begyndt at få kolde tæer. Hun tilkaldte kammerpigen til opsætning af de bløde lokker og for at gyde mod i det bankende pigehjerte. Efter mange svære overvejelser, drog hun mod staden og ankom til gildesalen, hvor festen skulle stå.

Ulven, som indtil da havde været rolig og omgængelig, blev straks årvågen og fulgte ubemærket selv den mindste af den sygeplejestuderendes bevægelser. Hver gang hun gjorde tegn til at vende blikket mod ham, lod han straks som om han var dybt optaget af en samtale med naboen og hver gang hun atter kiggede væk, var hans øjne på hende som rovdyrets på byttet.

Musikken spillede op til dans og selskabet drog mod dansesalen. Den stakkels sygeplejestuderendes hjerte var tungt, for hendes elskede ulv havde end ikke ænset hende. Men pludselig stod den stygge ulv overfor den vidunderlige sygeplejestuderende - denne gang uden hospitalets trykkende rammer - og ulven sagde "Nej, er du også her?" og gav den kære sygeplejestuderende et stort knus.

De satte sig ved et bord og for ikke at drukne i hinandens øjne faldt de i en dyb samtale. De var tabte for deres omverden og efter et par timer og talrige hotshots, tog ulven mod til sig og stjal et kys fra den smukke sygeplejestuderendes læber. Fra den nat af, har de to stået sammen i tykt og tyndt og således skal det altid være, thi sådan er det i rigtige eventyr.

Comments